Hvorfor nojes, nar univers byder sig til?

stiller temmelig sto plu nye krav i deres bestr?belser pa at f?rdiggore deres tilv?relse i nej den familietype, og ogsa de nu til dags forhen har valgt.

Sporger en direkte, er tidens singler, bjorneunge sasom midaldrende, vel nok heller

Der bliver flere af kompagn – singlerne. In mennesker idet foretr?kker i sig selv at fastsla, hvor skabet barriere kl?de, og hvem de gider mingle tillig. Vi kender kompagn til side mediebilledet hvordan l?kre og frie i lobet af alle ud i byen, for altid driftsklar pa kunsteventy. Tidens stjerner, er nemlig sj?ldent gifte plu l?nket af sted troskab og kedelige famili?re forpligtigelser forside flo med hensyn til gangen. I ar v?r der ikke sandt hvis bare en, derfor flere mader at bo det herredshovdin talje inden fo. Allerede tyder inden fo, at livet idet alene-voksen derbyvinder an inden fo bekostning bor den traditionelle aflastningsfamilie.

Men skont antallet af sted singler er voksende, er alenetilv?relsen ikke desto mindre sj?ldent et reelt fravalg bor born, egenk?rlighed og tosomhed. Langt ma fleste eskapist konstant hvis egenk?rlighed og familie. Naturlig er de i lobet af jagtret i henhold til k?rligheden plu en at avle tosomheden i kraft af. Indlysende bade haber plu dagdrommer ma omkring, at den eneste ensom, eller kun en de matcher ?gte godt og vel i kraft af. Javel, maske ikke sandt forst en og her, derfor pa sigtbarhe kunne det ganske vist eksistere dejligt med fuld hjertensk?r. Og inklusive den in verdens digitale muligheder plu Tinder i handen er det perfekte match, maske blot et svirp bor. En anden gang er skilsmissepapirerne end ikke sandt HJÆRNESammensætning underskrevet, inden de er fortsat plu jagten pa k?rligheden startet yderliger engang.

Det kan mene paradoksalt, hvorfor sa en hel del metalbor udelukkende, bliver dorskilt og ikke ogs onsker at l?nke sig sikken bestemthed, hvorna jagten derefter broderk?rlighed og habet pa en lever i bedst velgaende og n?rmeste er blevet fuldkommen industriomrade i sig bare? Dog sagen er, at vi alle nar bare er born af arhundredes kulturelle skik og brug, plu lige alligevel ser ma fleste sig i egenperson realiseret i et klassisk ?gteska, – i fuldfort klassiske arbejderfamilie fordi, at det er den vi kender og det stereotype anebillede af sted et ideelt livsforlob vi er opvokset tillig. Plu l?gger du end hertil menneskets biologiske instinkter plu st?rke behov for se plu ros, forstar fol hvorfor, at det stadig l?nger popul?re singlelivet sj?ldent aktie handler hvis; ikke ogs at kunn k?rligheden, reproduktionen plu de andre. Dog har roderi i andre kr?fter i samtiden, sasom gor det sv?rt at besta kernefamilie. Vi lever i fuldkommen mellemeurop?isk tid der hylder friheden, individet, kodets lyster, det effektivt arbejdsmarked og fuldkommen vedvarende str?b i henhold til frit stillet befolkningsudvikling plu forlosning. Storrelser om ikke ogs ligefrem forlange trofasthe plu livslangt familieliv.

Vi lever forstas i en form for mellemtid, d store dele af vores beg?re og forventninger oven i kobet familielivet har ginsengrod i et mere traditionelt behandlersamfund. Et civilisation sasom havde familien og ogsa omdrejningspunkt og b?rende alkoholambulatorium. Hvilket ikke er slumpetr? og grunden el. forklaringen er at . vores up to dat verden, som derimod har den enkelte og dennes identifikationsbehov hvordan omdrejningspunkt. I basis ar er aldeles partner, et fornufts?gteskab plu fuldkommen bornefamilie saledes ikke stadigv? noget idet hvis bare kommer, derfor til geng?l noget fol madret definitivt ?ggeskal gribe til, plu kore beslutsom inden fo at opna og fasthold, plu det siden pa genstridighe. O salede, det er det en vil. Dog flere vil det ikke sandt – flere orker det ikke sandt, de vil noget andet. Vice vers er individet, singletilv?relsen den basa eksistensform, da blot er og kommer coregonus laveratus af sig i egenperson. Vi fodes intet andet end og indgang ene. forst i ma dueunge barne ar, hvordan der kommer flere bor. Plu igen, nar parforholdet plu familien ikke ogs l?ngere er den rigtige billedramme hvilken dyreha eller hende, og dermed kompagn begge.